En god aften i amerikansk stemning

Charlottenlund Travbane i højt solskin dannede rammerne for vores intime og uformelle arrangement fredag den 8. maj 2015.

Der var lagt op til en aften i Bourbonens tegn, hvilket må siges at være det vi fik.
I samarbejde med David Larsson fik vi smagt alskens forskellige Amerikanske whiskys, der udvidede vores horisont, samtidig med vi fik talt om de spændende projekter USA kan tilbyde. Der blev talt på kryds og tværs, og interessen for både olie og bourbon var stor.
Smagsoplevelser og gode samtaler kombineret med en flok nysgerrige deltagere, gjorde aftenen til en succes, som bestemt fortjener at blive gentaget.

Vi ser derfor allerede frem til næste arrangement, hvor der vil blive en del mere praktisk info, samt en masse tal og teknik – ligesom vi kan lide det.

Så snart detaljerne er på plads bliver disse annonceret her på siden, så hold øje med vores opdateringer.